Rejsens højdepunkter
- Togtur med Glacier Express mellem Zermatt og Chur
- Tog- og bustur med Bernina Express mellem Chur og Lugano
- Smuk togrejse gennem det Schweiziske landskab
- Tid til at udforske både store og små byer i Schweiz
- Hotelophold i både Frankfurt, Zermatt, Chur og Lugano
Uforglemmelig rundrejse med panoramatog
Tag med på en eksklusiv rundrejse gennem Schweiz og oplev nogle af de smukkeste landskaber i Europa. Denne rejse fører dig gennem betagende alpelandskaber, charmerende byer og imponerende udsigter.
Start i Zermatt, tæt på det majestætiske Matterhorn, og fortsæt til den hyggelige by Chur og den idylliske by Lugano. Undervejs bliver du taget gennem nogle af de mest betagende naturområder i Alperne med Glacier Express og Bernina Express – begge to ikoniske togrejser gennem de schweiziske alper.
Denne rundrejse kan nemt tilpasses med ekstra stop i andre byer eller på andre specialbaner. Fortæl os gerne om dine ønsker, så vi kan sammensætte din drømmerejse.





Om rundrejsen med tog i Schweiz
Rejsen starter med en tur i højhastighedstog til Frankfurt – med mulighed for at nyde et måltid i restaurantvognen undervejs. Herfra fortsætter du gennem alpelandskabet mod Zermatt, den charmerende bjergby for foden af Matterhorn.
Fra Zermatt går rejsen videre med Glacier Express til Chur, hvor du kan nyde fantastiske udsigter over de schweiziske alper gennem togets store panoramavinduer. Endnu et højdepunkt er turen med Bernina Express, som fører dig gennem smukke alpelandskaber, imponerende broer og små landsbyer. Hjemturen byder også på en flot togtur gennem de schweiziske alper. Læs mere om togene længere nede på siden.
Hotelovernatning eller nattog
Som standard inkluderer vores længere rejser en hotelovernatning undervejs ved banegården, da vi har erfaret, at det giver den bedste rejseoplevelse, komfort og mulighed for at nyde landskaberne i dagslys.
Det er også muligt at rejse i nattog, hvis der er ledige kupéer, hvilket kan kræve fleksibilitet med rejsedatoerne. En nattogskupé er ofte dyrere end en hotelovernatning. Ønsker du nattog, kan du angive dette i formularen nederst på siden.






Rejseoversigt
Dag 1: Danmark - Frankfurt
Første dag på rejsen starter med tog fra Danmark til Hamborg. Ved ankomst til Hamborg har vi sørget for god skiftetid til den næste forbindelse videre til Frankfurt. På turen kan nyde den hyggelige restaurantvogn, ombord på højhastighedstoget. Du ankommer til Frankfurt senere på eftermiddagen, hvor vi har sørget for et godt hotel, beliggende tæt på banegården.
Dag 2: Frankfurt - Zermatt
Efter morgenmad på hotellet i Frankfurt fortsætter rejsen gennem naturskønne landskaber mod Zermatt i Schweiz, hvor du ankommer om eftermiddagen og er klar til at tjekke ind på hotellet.
Dag 2-4: Ophold i Zermatt
Nyd opholdet i Zermatt, og oplev blandt andet det ikoniske Matterhorn, et af verdens mest genkendelige bjerge. Du kan beundre det majestætiske bjerg fra forskellige udsigtspunkter i byen. Det er også muligt at tage på vandreture fra byen.
Dag 4: Zermatt - Chur (Glacier Express)
Dagen er kommet til en af rejsens mest uforglemmelige oplevelser – togturen med Glacier Express fra Zermatt til Chur. Her vil du blive forkælet med storslåede udsigter gennem togsets store panoramavinduer. Turen tager dig blandt andet forbi den ikoniske Landwasser Viadukt, en imponerende stenbro, der rejser sig 65 meter op i luften og er 136 meter lang.
Glacier Express-togene er kendt for deres elegance og komfort. Panoramavognene er rummelige og giver dig mulighed for at sidde tilbagelænet og nyde udsigten, mens du krydser imponerende broer og kører gennem tunneler. Det er muligt at tilkøbe en 3-retters menu eller en række af andre snacks og retter, som kan nydes undervejs.
Dag 4-6: Ophold i Chur
Efter turen med Glacier Expressen fortsætter eventyret med et ophold i den charmerende alpeby Chur, hvor du får rig mulighed for at dykke ned i autentisk schweizisk kultur, før rejsen fortsætter med den spektakulære Bernina Express.
Dag 6: Chur - Lugano (Bernina Express)
Nu venter endnu en af rejsens største oplevelser – togturen med Bernina Express fra Chur til Lugano, via. Tirano. I de næste mange timer, vil du blive forkælet med spektakulære udsigter gennem togets store panoramavinduer. En stor del af Bernina Express-ruten går gennem den UNESCO-klassificerede Rhaetian Railway og toget kommer desuden forbi Bernina Pass, som når op til 2.253 meter over havets overflade.
Efter ankomsten til Tirano fortsætter rejsen med Bernina Express-bussen til Lugano, hvor næste ophold venter.
Dag 6-8: Ophold i Lugano
Den sidste destination på turen er den idylliske by Lugano, der forener det bedste fra både Italien og Schweiz. Lugano byder på en perfekt blanding af naturskønne omgivelser og pulserende byliv. Udforsk de mange muligheder for imponerende vandreture i de omkringliggende bjerge, eller tag på uforglemmelige bådture på den rolige sø. Byen inviterer til afslapning og velvære, hvor du kan nyde lækre måltider, udforske små caféer og opleve den unikke atmosfære, der gør Lugano til et vidunderligt rejsemål.
Dag 8: Lugano - Frankfurt (Via. Gotthard-linjen)
Efter nogle skønne dage i Schweiz, begynder hjemrejsen med tog fra Lugano til Frankfurt – en smuk tur gennem de Schweiziske alper via. Gotthard-forbindelsen. Undervejs passerer du den betagende Luganosø, kører gennem den imponerende Gotthard-tunnel – verdens længste jernbanetunnel – og fortsætter langs bredden af den smukke Comosø.
Du ankommer til Frankfurt tidligt på aftenen, hvor vi har sørget for en blød hotelseng, nær banegården.
Dag 9: Frankfurt - Danmark
Efter en oplevelsesrig rundrejse og mange store togoplevelser, er rejsen nået til sin sidste dag. Efter morgenmad på hotellet i Frankfurt, går turen videre med et enkelt skift i Hamborg, før hjemkomst i Danmark om eftermiddagen.
Tilpas og skræddersy din togrejse med GrønRejs!
Alle vores rejser kan skræddersys helt efter dine ønsker, så du får præcis den rejse, du drømmer om. Du vælger, om togrejsen skal være på 1. eller 2. klasse, om du vil besøge flere destinationer, tilføje ekstra overnatninger eller noget helt andet. Vores mål er at tilpasse rejsen perfekt efter jeres ønsker og budget, så I får den bedste oplevelse.
Tog på rejsen
DSB, EuroCity (EC)
DB, InterCity Express (ICE)
DB, EuroCity-Express (ECE)
Glacier Express
Bernina Express
Indkvartering
Vi samarbejder med en række dejlige hoteller af forskellige standarder – alle med en god beliggenhed. Derudover har vi mulighed for at booke lejligheder, efter vores gæsters ønsker og behov. Fortæl os gerne om jeres ønsker for indkvartering i formularen nederst på siden, så finder vi det bedste match til jeres rejse.
- Flere forskellige typer indkvartering
- God og central beliggenhed i byen
- Kort afstand til byens togstation
- Gå-afstand til flere seværdigheder






Det siger vores gæster
Prisinformation
Priserne er fra-priser og er baseret på et forslag til en pakkerejse, men vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker, rejsedage og andre præferencer.
- Vi indregner billet-rabatter til seniorer og unge.
- Børn under 2 år rejser ofte gratis, men prisen varierer.
*Priserne er gældende pr. person, ved delt værelse (evt. enkeltværelsestillæg må tilregnes)
Periode
Hele året
Pris baseret på
9 dage / 8 nætter
Pris pr person*
fra 12.450 DKK
Barn 2-11 år
fra 8.450 DKK
Inkluderet
- Alle rejsens tog- og pladsbilletter
- Togbilletter med Glacier Express
- Togbilletter med Bernina Express
- 2 nætter på hotel i Frankfurt ved banegården (1 nat hver vej)
- 2 nætters ophold i Zermatt
- 2 nætters ophold i Chur
- 2 nætters ophold i Lugano
- Morgenmad inkl. alle dage
- Personlig rejsekonsulent
- Support før, under og efter rejsen
- 24 timers nødtelefon
- Gebyr til Rejsegarantifonden
Få et tilbud på rejsen
Udfyld formularen med dine ønsker, så vender vi tilbage med et rejseforslag. Tjek gerne dit spam filter. Vores koncept er pakkerejser med tog og indkvartering. Togbilletter sælges ikke separat.
Hvorfor rejse med os
Tilfredshed
Vi stræber efter at levere den bedste service, hvilket afspejles i vores Trustpilot score på 4,8 stjerner.
Skræddersyet og personlig rejse
Vi skræddersyr din rejse efter dine behov, så du kan realisere drømmerejsen.
Afrejse og tryghed
Tryghed før, under og efter rejsen. 24/7 nødtelefon og dækning af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.
Bæredygtig rejser
Vælg en togrejse for et grønnere alternativ, der reducerer CO2-udledningen markant i forhold til fly.



