4,8 ud af 5 stjerner

24-timer vagt telefon

Medlem af rejsegarantifonden

Bæredygtig rejser

Togrejse til Schweiz

Rundrejse i Schweiz med guide

Rejsens højdepunkter

Tag med på vores fantastiske rundrejse med guide i Schweiz

Rejsedato: 11.-20. juni 2026

— Kontakt os også gerne for opskrivning til turen i 2027 eller hvis du/I vil afsted på egen hånd —

Intro: Dette er en grupperejse, der er skræddersyet til jer, der vil kombinere oplevelser med de mest fantastiske bjergbaner i Schweiz med lettere vandreture i det selvsamme flotte terræn (enkelte ture give smagsprøve på det at vandre i terrænet).

Togrejsen er med dagstog til Hamburg og nattog derfra til Schweiz t/r. Rundt i Schweiz tager rejselederen jer med på flotte strækninger til de forskellige destinationer, og da der er flere skift undervejs er det en fordel med let bagage. Rejseleder kender strækningerne godt og ved hvilke tog, og pladsbilletter er ikke her nødvendigt.

Bjergbanerne byder på alskens raffinementer som forskellige tandhjul, vilde sløjfer, svimlende udsigter, panoramavogne, kort sagt alt hvad hjertet kan begære for jer, der kan lide at køre med tog. Vi starter med en række mindre baner i det vestlige Schweiz. Senere skal vi langs Glacier Express’ rute vest-øst i landet, ad Albula banen og med Bernina banen i det østlige Schweiz.

Vi kører naturligvis med nattoget fra Hamborg til Zürich frem og tilbage. Det er både bekvemt og en oplevelse i sig selv.

Vandreturene er ikke over 4-6 km og effektiv vandretid er indenfor to-tre timer og kan klares af alle med bentøjet i orden og nogenlunde god fysik. Vandreturene er i alpint terræn i niveau 2 og 3 (dvs. let eller middel) tilrettelagt med udgangspunkt i jernbanerne og sådan, at der holdes en dejlig pause med egen medbragt mad et sted med en særlig god udsigt. Vi kommer ud at gå lidt hver dag. Er dagsformen en dag ikke god, så er der kortere variationer for alle ture.

Turleder på rejsen er geograf og tidligere udstillingsudvikler Poul Kattler, som har guidet ture til Schweiz siden 2003. Poul er tillige togentusiast og vil trygt lede rejsen med en masse spændende fortællinger om natur, kultur og teknologi.

Årstiden er god fordi vi kommer til at se bjergene sneklædte, men uden selv at skulle vade i sneen. Vi går på de lidt lavere stier, men får alligevel et godt og ægte indtryk af hvordan det er et gå i bjergene.SID-

Togrejsen til Schweiz

Togrejsen begynder samlet fra Københavns Hovedbanegård, men du kan også vælge at tage afsted fra den togstation, der ligger tættest på dig. Rejsen går gennem det idylliske danske landskab til Hamborg, hvor I skifter til nattoget, som afgår om aftenen. Næste morgen ankommer I til Schweiz, hvor I skifter til dagstoget i Zürich.

Den videre rejse gennem Schweiz byder på betagende, bjergtagende udsigter, der gør turen til en uforglemmelig oplevelse.

Læs mere om togene på denne rejse længere nede på siden.

Rejseoversigt

Udrejse fra Danmark mod Schweiz

  • Møde med rejseleder (dem som har afrejse fra KBH)
  • Fælles afrejse fra Københavns Hovedbanegård (evt. rejse fra din afgangsstation, hvis du rejser fra en anden by). 
  • Første togstrækning: København – Hamburg Hbf
    • God skiftetid i Hamburg
  • Anden togstrækning: Hamburg – Basel, med nattog
    • Ankomst om morgenen næste dag

 

  • Vi skal ud og lufte benene ved palmene og blomsterbedene langs Genevesøen i Montreaux
  • Hvis vejret er ok, kan der på eget initiativ tilkøbes plads i 1. klasses panoramavogn i en af enderne af toget.
  • Bagagetransport fra togstationen
  • Hotel og check-in
  • Tid til at falde på plads og pakke ud
  • Byvandring
  • Frit program herefter
  • Morgenmad på hotellet
  • En fortryllende bjergbane, der forbinder Rhonedalen med skiterrænet mod øst.
  • Col de Bretaye rundtur Starter fra tandhjulsbanens endestation. Alpeidyl, når det er bedst. Søer, små bebyggelser, køer med klimtende bjælder, udsigter og gode vandrestier. En rigtig god førstedags vandretur, hvor tøj og sko lige skal afprøves.
  • Mont Blanc Express som er en af de mest dristigt anlagte bjergbaner i alperne, derefter med:
  • Chatelard kabelbane som er ikke mindre end den stejleste af slagsen.
  • Udsigtstur ved Lac d’Emosson. Fra toppen af kabelbanen går vi en rundtur. Vi kommer til at gå på ægte bjergstier og skal opleve den utrolig dramatiske dæmning ved Lac d’Emosson. Herefter frokost med medbragt mad på en rigtig bjergtop, før det går ret stejlt ned til kabelbanen. Der er gelænder til at give støtte.
  • Aigle – Leysin er en bjergbane vi ikke må gå glip af. Den starter i vinmarkerne og stiger 23% op til den mondæne bjergby.
  • Tandhjulsbanens endestation er opført i baggården af et tidligere luksussanatorium. Nu er det en amerikansk kostskole, men stedet fejler stadig ikke noget. Vi går en tur i byen og havner nok på den hyggelige banegårdscafé ved stationen Feydey.
  •  
  • Morgenmad på hotellet
  • Tog til Visp. Med Matterhorn Gotthard Bahn (MGB) til Zermatt
  • Frokost i Zermatt med udsigt til Matterhorn.
  • Videre om eftermiddagen via Visp/Brig med MGB lokaltog til Andermatt.
  • Check-in på hotel
  • Morgenmad på hotellet
  • MGB-tog over Oberalp passet til Disentis og skifter til Rhätische Bahn regionaltog til Reichenau, hvor vi skifter til Regional Ekspress til Filisur.
  • Frokost i Filisur
  • Senere fra Filisur til St. Moritz på den Unesco beskyttede Albula bane.
  • Til to udsigtspunkter for Landwasser viadukten. Vi skal ad lette stier hen til to af de tre udsigtspunkter, så vi kan fotografere tog hen over den enestående viadukt. Vi møder blandet skov og enge.
  • Transfer til hotellet
  • Velkomstdrink
  • Lækkert 2-retters aftensmåltid
  • Morgenmad på hotellet
  • Tog til Preda og retur fra Bergün. I Bergün besøger vi det fine jernbanemuseum. Museet tegner et storartet billede af banen, men også af erhverv og natur i kanton Graubünden.
  • Langs Albula-linjen. En forbavsende flot vandretur langs vel nok Verdens mest ikoniske jernbanestrækning, hvor banen snor sig og krydser dalen så mange gange, at overblikket er svært at bevare. Men vi får fra bjergstien det bedste overblik med masser af foto-muligheder. Terrænet byder på lidt af hvert, og vi går nedad. Vi slutter i den utrolig idylliske og smukke by Bergün.
  • Tog over Bernina passet, vi står af i Le Prese. Og på igen i Miralago og kører til Tirano. Herfra hjem gerne med stop i Alp Grüm.
  • Lago de Poschiavo. Søen er en af utallige smukke bjergsøer syd for de højeste alper. Vi går langs søen på den ubeboede bred på en god sti, gennem tunneler og tæt ved den dybe sø. Lige ved Miralago stopper vi for frokost med medbragt mad og evt. en badetur i det dejlige vand.
  • Lækker 3-retters aftensmåltid på hotellets restaurant
  • Morgenmad på hotellet
  •  Togrejse gennem Schweiz og vi skal ramme et nattog hjem.
  • Vi skal starte dagen med forrygende udsigter i 3.300 meters højde med Corvatsch svævebanen.
  • Fra St. Moritz med Albula banen og togskifte i Chur med IC-tog til Zürich
  • Overnatning i nattoget
  • Ankomst med nattog og skift til toget hjem til Danmark
  • Farvel og tak for en fantastisk rejse!

Tog på rejsen

Indkvartering

Nedenfor kan du folde ud og læse mere om overnatningsstederne på rejsen

Hôtel Alpes & Rhône er et hyggeligt familieejet 3-stjernet hotel, som ligger centralt i byen og det vil fungere som en god base for de udflugter, I som gruppe skal ud på. Der vil i Martigny være inkluderet morgen- og aftensmad på hotellet alle tre dage.

Alpenhotel Schlüssel ligger i Andermatt og ligger i kort afstand fra togstationen. Hotellet er nyrenoveret og har en hyggelig alpestil med et moderne udseende og gode materialer. Der kan serveres aftensmad i nærliggende restauranten i alpesti

I St. Moritz bor I på det hyggelige og familieejede Hotel Bären, som er flot indrettet med traditionelle træk fra alpe-kulturen. Der er morgenmad inkluderet alle dage samt fælles afslutningsmiddag. Fra og til togstationen er der transfer til hotellet.

Det siger vores gæster

Prisinformation

Priserne herunder er prisen for én person i delt værelse og delt liggekupé i nattoget samt pris for enkeltværelsestillæg. Ønskes der egen privat nattogskupé, så vælg venligst dette som tilkøb i formularen, så kigger vi på, om vi kan imødekomme ønsket. Merprisen for en privat nattogskupé, sovevognskupé eller komfort-liggevognskupé, t/r (Kr. 3.000 ved 1 person // Kr. 2.000 ved 2 personer).

Dato

11 - 20 juni 2026

Pris baseret på

10 dage / 9 nætter

Pris pr person

16.450 DKK

Enkeltværelsestillæg

+ 1.950 DKK

Inkluderet

Få et tilbud på rejsen

Udfyld formularen med dine ønsker, så vender vi tilbage med et rejseforslag. Tjek gerne dit spam filter. Vores koncept er pakkerejser med tog og indkvartering. Togbilletter sælges ikke separat.

Dit fulde navn
Mulighed for tilkøb

Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig angående denne henvendelse. Vi videregiver ikke informationer til 3. part eller sender spam.

Hvorfor rejse med os

Tilfredshed

Vi stræber efter at levere den bedste service, hvilket afspejles i vores Trustpilot score på 4,8 stjerner.

Skræddersyet og personlig rejse

Vi skræddersyr din rejse efter dine behov, så du kan realisere drømmerejsen.

Afrejse og tryghed

Tryghed før, under og efter rejsen. 24/7 nødtelefon og dækning af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.

Bæredygtig rejser

Vælg en togrejse for et grønnere alternativ, der reducerer CO2-udledningen markant i forhold til fly.

Lignende rejser

Italien, Schweiz
Rundrejse med tog
Tag med på en uforglemmelig rundrejse i Schweiz, hvor du får mulighed for at opleve nogle af landets mest imponerende destinationer. Din rejse starter i Chur, hvorefter du fortsætter med den spektakulære Bernina Express til Tirano. Den betagende togtur byder på panoramavinduer og luksuriøs komfort, mens du kører gennem et fortryllende landskab. Undervejs vil du opleve Schweiz’ storslåede natur med majestætiske alper, imponerende broer, dybe dale og idylliske landsbyer. Efter cirka 8 timers rejse ankommer du til Tirano, hvor turen fortsætter med en behagelig busrejse til den smukke by Lugano. Lugano er kendt for at være et vidunderligt feriested, hvor Schweiz og Italien mødes i perfekt harmoni. Her venter en betagende natur og en charmerende by, som vil gøre dit ophold uforglemmeligt.
7 dage / 6 nætter
fra 9.450,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Populær
Schweiz
Rundrejse med tog
Rundrejse I Schweiz – oplev den verdensberømte Glacier Express
7 dage / 6 nætter
fra 9.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Schweiz
Togrejse til Lugano
Lugano er en charmerende by ved grænsen til Italien, der kombinerer det bedste fra både Schweiz og Italien. Byen emmer af den italienske livsstil med en afslappet atmosfære, et væld af lækre restauranter, verdensberømt is og den unikke blanding af italiensk-schweizisk kultur.
7 dage / 6 nætter
fra 7.950,-
Inkl. Tog og hotel med morgenmad
Smuk togrejse gennem Schweiz
Nyhed
Schweiz
Rundrejse med tog
Rundrejse med både Glacier Express, Bernina Express, og Gotthard-linjen.
9 dage / 8 nætter
fra 12.450,-
Inkl. Tog og hoteller med morgenmad